Googleoptimering - Synlighed i Google

Optimering i Google, verdens mest benyttede søgemaskine, er en ren og skær nødvendighed, hvis du vil findes af dine kunder online.

Er der ikke andre søgemaskiner end Google? Er Googleoptimering og søgemaskineoptimering ikke det samme? Jo, men over 80 % af dine online kunder vil komme fra et Google klik. Så hvis din optimering koncentrerer sig om en god placering i Google søgeresultater, så skal det andet nok følge med.

 


Information Overload, © Leif Alveen 2010, www.dreamcatcherphotography.eu

To måder at være synlig på i Google

Der er to måder du kan komme ind i Google på. Gratis og ved betaling.

Den betalte måde hedder AdWords og dækker over nogle små tekstbaserede annoncer, hvor du betaler, hver gang en søger klikker på din annonce. Ved at øge den pris, du vil betale for at blive klikket på, og ved at lave en god lokkende tekst, kan du let optimere dig til tops. Den egentlige optimering består i ikke at betale for meget ved at undgå, at uinteressante leads klikker på annoncen og dermed spilder dine penge.

Den gratis metode går ud på at lade Googles søgerobotter afsøge dit websted og vægte dit indhold som mere eller mindre relevant i forhold til andre sider med det samme indhold. Googleoptimeringen går her ud på at sikre dig, at Google finder dit indhold det mest interessante i verden inden for et givet emne.

Hvis du hyrer en konsulent som undertegnede ;-) til opgaven, er det ganske vist ikke 'gratis' længere, men fra Googles side kommer der ingen regninger. I øvrigt er din egen tid vel heller ikke gratis?

  Gratis optag, SEO AdWords, PPC
Fordele
  • Resultatet af indsatsen holder sig længe
  • Tal at viser brugerne stoler mere på organiske resultater og derfor klikker hyppigst på dem
  • Gratis
  • Trafik herfra øger (salgs)værdien og autoriteten af dit websted
  • Stor indflydelse på positionering
  • Nemt at beregne værdien af indsatsen
  • Optagelse og positionering sker øjeblikkelig
  • Temmelig nemt at optimere over for kundesegmenter
Ulemper
  • Ingen direkte kontrol med positionering
  • Optag og positioneringsændringer er træge
  • Kræver lidt håndelag
  • Stopper indsatsen (betalingen) indtræder usynligheden straks
  • Kan derfor blive dyrt i områder med konkurrence
  • Kræver hyppigere optimering for at beholde topposition og for at begrænse spild på fejlklik m.v.
  • Klikkes på 5-10 gange mindre end de gratis resultater

Mit generelle råd er at få lagt en god bund i Google optimeringen med de gratis optag først for at få gode konsistente resultater med stor klik-chance. Brug herefter AdWords til målrettede kampagner efter behov. Hvis du har meget travlt eller er i svær konkurrence, skal du benytte begge teknikker fra starten.

Black hat, white hat

Fantasien er stor, når det drejer sig om at 'overtale' Google til at anse indholdfor særligt relevant og give det en god placering. Google udsender årligt mere end 200 justeringer (2010 tal) af deres søge- og indekseringsalgoritme. Opdateringerne er for at sikre den bedste kvalitet i resultaterne - det vil sige at hindre snyd fra Black Hat optimering.

Black Hat / White Hat betegnelserne kommer fra Cowboyfilmgenren. Fyren med den sorte hat er altid lusket og den hvide hat sidder på helten. Der er meget snak om det etiske i optimeringen af de organiske resultater. Min holdning er, at man skal se på det forretningsmæssigt. Det giver i længden den billigste og mest optimale løsning at overholde Googles retningslinier. At blive dømt ude af søgemaskinen er ret skidt for forretningen. Konstant at hælde penge i et våbenkapløb med Google er omsonst, for Google vil altid vinde til sidst - brug pengene på AdWords i stedet, hvis du vil have fuld kontrol.

Jeg tager den hvide hat på.

SEO ydelser

Du kan læse om mine konkrete søgemaskineoptimeringsydelser og priser for både nye og eksisterende hjemmesider her: » SEO Ydelser...

Hvor vigtige er søgemaskiner?

Søgemaskinerne har fået konkurrence af især Facebook på annoncemarkedet.

Men på den direkte søgning er Google stadig kongen.

Læs …
Om søgemaskineres
    vigtighed

Hvad er SEO?

Det engelske ord for søgemaskine optimering er Search Engine Optimisation, forkortet til SEO.

Ordet bruges om de metoder, der bringer en webside i top i Googles gratis resultatliste.

Hvad er PPC?

PPC står for Pay Per Click, en annoncetype, hvor man først betaler når en bruger klikker annoncen.

Googles PPC hedder AdWords. Annoncerne anbringes i sektioner for sig selv i top eller siden af selve resultatlisten.

Hvad er Organiske resultater?

Organic er det engelske ord for 'økologisk'.

Den noget hellige betegnelse skulle signalere at SEO resultaterne var rene, umanipulerede og håndplukkede af Google - til forskel fra de PPC resultater, der kommer til tops via 'ussel mammon'.

Jeg foretrækker engentlig ordet 'gratis'. For det er, hvad det er - resultaterne er nemlig aldeles manipulerede. Men branchen bruger i Danmark mere og mere det fejloversatte ord 'organisk'.

Click Through Rate

CTR er defineret som det antal gange en annonce klikkes på divideret med det antal gange, den er blevet vist.

Hvis en annonce vises 1000 gange og har fået 20 klik, er CTR altså 2%. De to procent anses for en rimelig god gennemsnitsværdi i AdWords.

CTR bruges ikke på de gratis optag, men nogen har forsøgt at måle det alligevel. Tallene variere fra 18-36% på position 1, 10-12% på position 2 og 7-9% for tredie position.

De store linier er
1) De 'organiske' resultater får flere klik end AdWords,
2) første position her er det allerbedste,
3) første position er ikke garanti for klik (kun 36% af dem klikkes).

BEQ-WEB • info@beq-web.dk   • 28 90 69 69   • v. Ole Klintebæk   • Holmegårdvej 2   • 8270 Højbjerg