EU Brugerbeskyttelse

Dette websted bruger cookies til at registrere trafik gennem Google Analytics

For at kunne forbedre dette websteds service over for dig noteres det i min Google Analytices konto, hver gang en side besøges. Det sker med et javascript-kald til Google. For at kunne følge hvordan et besøg forløber og følge eventuelle genbesøg, er det nødvendigt at kunne skelne mellem forskellige individuelle gæsters brug af siderne.

Til det formål gemmer Google Analytics-programmet et ID,hvori din IP adresse indgår, på din harddisk i form af en lille tekst-fil. Det der teknisk kaldes en cookie. Det er kun Analytics, der kan læse denne besked og kun, hvis det sker fra domænet www.beq-web.dk. Indsamlede data samkøres ikke med andre websteders data.

Din personlige identitet med navn osv. er ukendt for beq-web.dk og dermed også for Analytics. Registreringen er total anonym.

▲ Se venligst den juridiske meddelelse for mere detaljeret information.

Hvis du er utryg ved dette

Du undgår den anonyme registrering på www.beq-web.dk ved

  • at forlade webstedet straks, eller
  • at benytte en nyere browser, der kan spærre for cookies
  • at følge vejledningen på siden minecookies.org

Desværre er registreringen af dit besøg, indtil dette foretages, ikke til at slette.

Kan man ikke bare slå registreringen fra?

Med det formelle overstået, vil det nok interessere dette websteds læsere, at få lidt mere information om problemerne med den nye EU lov, sådan som webstedsejere og branchen ser dem.

Der er et indbygget paradoks i reglerne. Hvis de følges fuldt ud, betyder det at, det er forbudt at notere i en cookie, hvis en bruger på et websted ikke ønsker at blive registreret i en cookie. Cookies er netop en teknik, der husker brugers tilvalg og fravalg på websteder.

Det er muligt ved brug afprogrammeringen på serveren, at undgå aktivering af registreringen på efterfølgende sider i et CMS. Men da det ikke er tilladt at 'huske' dette fravalg fra gang til gang i cookies, så skal brugeren ind og slå fra hver eneste gang webstedet besøges derefter. Med mindre han boomarker en særlig side som indgang, der automatisk kan slå registreringen fra.

Det hele kan hurtigt blive absurd og bøvlet både for hjemmesidens drift og for brugerne.

Den anonyme registrering er vigtig for websteders drift, indtjening og mulighed for at betjene kunderne bedst muligt. Branchen er derfor ikke meget for at afskaffe den eller gå tilbage til mere usikre metoder som analyser af f. eks. serverlogs.

Der er udarbejdet en løsning, hvor Analytics-scriptkoder og dertilhørende cookies først aktiveres på siderne, når brugeren aktivt tillader registreringen med et klik. Dette kræver et CMS eller lignende server-aktivitet. I praksis må man forvente, at meget få brugere vil tage sig tid til at aktivere registreringen og det er dermed omsonst overhovedet at benytte sådanne målinger.

Den tilstrækkelige løsning

En forventet legal praksis, som altså bruges på dette websted, er at

  • Oplyse fyldestgørende om brugen af indsamlede data og metoderne hertil.
  • Anbringe denne information - eller et link til den - højt placeret og tydeligt på alle sider.
  • Tilbyde opt-out ved at bede brugeren forlade butikken.

I reglerne står, at en bruger skal give 'samtykke'. På internettet er det imidlertid meget brugt, at man samtykker ved at fortsætte sine aktiviteter efter at været oplyst om reglerne. Du kender det også fra parkeringspladser, hvor det betyder at du accepterer reglerne på de opsatte skilte, hvis du efterlader din bil på stedet. Man forlader stedet igen, hvis man ikke er enig.

Den juridiske meddelelse, der bruges her på webstedet, er taget fra EU kommisionens egne sider, så den burde være OK.

FDIM har oprettet et cookiemærke, du kan sætte på din side, for dels at vise den overholder reglerne og dels for at tjene som link til din politik på området. Du skal underskrive en tro og love erklæring for at kunne bruge logoet. De har også en god skabelon for cookie- og privatlivspolitik.

Her kan du læse mere

En lidt flottere forklaring findes på Forbrugerombudsmandens websted, der også bruger såkaldte session cookies udover cookies til måling af webtrafikken. .

Generel information om privatliv på nettet kan du se på IT Styrelsens side Er du anonym på nettet?. En 2013 vejledning til direktivet kan downloades fra Erhversstyrelsens hjemmeside.

Er cookies altid søde? er en af mine artikler, der ser nærmer på, hvordan cookies bruges teknisk.

Hvad skal du gøre med din webside?

Du skal starte med at få et overblik over, hvilke cookies eller tracking systemer din hjemmeside bruger. Selvom du ikke bruger Analytics, så er alene det at bruge et CMS en god chance for, at du bruger cookies. Har du bannerannonce, spørgeskemaer, konkurrencer, fora osv.?

Hvis det er tilfældet skal udbyderne af disse produkter skal kontaktes, for at høre om du kan opdatere med løsninger, der er i tråd med reglerne. Alternativt så laver du en opt-out løsning, som beskrevet herover. Det er dit ansvar, at reglerne overholdes også selvom, det er dine serviceleverandørers cookies.

Selvom du vælger stiltiende samtykke som opt-out, skal du alligevel kunne redegøre for brugen af hver enkel cookiekrævende service.

Vi må forvente, at der kommer et katalog af tekniske acceptable løsninger, efterhånden som juraen og praksis falder på plads. Når det sker, kan der godt blive lidt travlt med at ombygge hjemmesider.

Få hjælp

Får du brug for hjælp til noget af ovenstående, det være sig det praktiske og/eller analyser, står jeg naturligvis til rådighed.

Juridisk meddelelse

Se den formelle tekst ved. Google Analytics cookies - lige til at kopiere.

EU Regler 2011

Pr. 27. maj 2011 har EU vedtaget at indføre brugerbeskyttelse for webbrugere, så deres færden ikke ufrivilligt bliver registreret.

Mere præcist skal et websted oplyse om dets brug af cookies og lignende teknologier, og brugerne skal have mulighed for at afvise brugen.

Erhvervsstyrelsen udsendte 15. april 2013 en vejledning, der afklarer mange fortolkninger og spørgsmål på området, siden direktivet først kom frem.

Cookie misbruget

EU ønsker især at bekæmpe at

  • Information udveksles mellem forkellige websteder.
  • Identifikation af en bruger på et websted kan føre til identifikation af bruger på andre websteder.
  • Browseres indbyggede beskyttelse mod dette brydes af webstederne

Disse ting har kunnet lade sig gøre ved brug af tredie parts cookies og Flash Sharede Objects.

Imidlertid vil meget funktionalitet på hjemmesider ikke virke uden cookies. Der er helidgvis ikke pligt til at at privates og firmaers hjemmesider skal kunne virke uden cookies.

Session cookie?

Når du logger ind på et websted, eller når et CMS har brug for at kunne genkende dig på anden måde, imens en session står på, smider det en session cookie.

Session cookies lever kun så længe besøget står på. Dette forhold og undtagelsesbestemmelsen om at cookies, der er teknisk nødvendige for at et websted kan løse sin opgave, betyder at de er lovlig - forudsat de ikke også bruges til tracking eller andre ting.

Af vejledningen fra ministeriet fremgår det specifikt at indkøbsvogne til nethandel er lovlige.

BEQ-WEB • info@beq-web.dk   • 28 90 69 69   • v. Ole Klintebæk   • Holmegårdvej 2   • 8270 Højbjerg