Giv dine gæster, det de leder efter- det der er vigtigt for dem og ikke det, du lige vil af med. - Husk din konkurrent er kun et hurtigt klik væk...
Din hjemmeside er kontaktfladen til dit firma for mange af dine kunder, jobsøgende, journalister og andre. Det er her de kigger, inden de ringer til dig eller besøger dig. Det er her, nye kunder får det første indblik i, hvad de kan forvente af dig og dit firma.
Fortæller din hjemmeside uden ord dine besøgende, at du er imødekommende, troværdig og vil gøre alt for at lette deres vej til opfyldelsen af deres ønsker? Eller har de bare at være beærede over at få lov til at besøge dig og din flotte side, og kan de bare skride igen, hvis de ikke selv kan finde rundt på hylderne?
'Brugerne tilbringer det meste af tiden på andres websider.'
En grim hjemmeside kan sende kunderne væk. Men det kan en dårligt organiseret hjemmeside også. Det kan elendige produktbeskrivelser, hemmelige priser og skidt fungerende indkøbskurve eller andre ærgelser endnu mere. En potentiel kunde, der distraheres i sit købsforløb af fejl eller klodsede forsøg på mersalg, kan meget hurtigt fortryde og 'hævne sig' ved at købe et andet sted.
Den grafiske fremtoning af et websted er naturligvis meget vigtig. Designet er med til at skabe et image for webstedet og organisere indhold og komponenter på websiderne. Men der må nødvendigvis være mere at komme efter. En pæn hjemmeside eller en masse wow-effekter er ikke argument nok argument for at handle med dig.
Der skal være noget substans - der skal være værdi for brugerne. Frem for alt skal det være muligt at finde rundt på webstedet uden den mindste hindring. Det hele handler om, at parringen af dine produkter eller ydelser med kundernes ønsker kan finde sted fuldstændigt gnidningsfrit.
Som professionel på dit eget område bør du selv bruge professionel hjælp. Blot fordi man kan kode en hjemmeside, betyder det ikke nødvendigvis, at man ved noget om brugeradfærd og markedsføring på nettet eller kan skrive tekster, der respekterer mediets vilkår.
Der indgår flere discipliner i at opbygge en professionel hjemmeside
Det betyder ikke nødvendigvis, at fem personer skal involveres i oprettelse af hver webside enhver eller den daglige drift. Mange webmastere og webproducere håndterer flere af disse områder samlet.
Det er ikke nok at bygge en side op. Det er heller ikke nok at komme nyt indhold på i ny og næ. Der skal regelmæssigt følges op på to vigtige punkter
Disse aktiviteter kan bevirke, at selve designet skal justeres for at opnå en optimal virkning, men ofte kan mindre ændringer i indholdet gøre det. Det er meget svært at forudsige menneskelig adfærd, derfor må man indstille sig på i et vist omfang at skulle prøve sig frem. Desuden ligger konkurrenterne heller ikke på den lade side. De optimerer også. Dit websted er som en levende organisme der konstant skal fodres og passes.
Har du en mindre virksomhed uden egen web-afdeling kan det lyde uoverkommeligt. Men konsulenter som jeg selv kan købes i mindre portioner til at løfte opgaverne ad hoc eller levere rammerne til et CMS og efterfølgende sparring. Det er slet ikke så dyrt som i gamle dage- og det er i hvert fald billigere end at sætte en medarbejder uden erfaring og kompetencer til det og som tilmed ikke kan passe sit normale arbejdsområde imens.
Læs også om...
➤➤ Content Management- Hvad er et CMS?
Jeg kan lave hele dit website eller blot levere de særlige ydelser, du lige har behov for.
Jeg har et netværk af grafikere, journalister og konsulenter, som jeg kan trække på, hvis opgaven kræver det.
Tjek min side med konkrete webdesign- og rådgivningsydelser.