Ideer til interaktivitet

Brugeren skal kunne interagere med dine websider - det er der forretning i

Hvis du møder brugeren med andet end en 'kedelig' tekst, scorer du point i forhold til konkurrenterne. I sidste ende er det naturligvis dine services, vareudbud og priser, der giver det første salg. Men loyalitet opbygges gennem god ekspedition med oplevet fokus på den enkelte kundes behov.

Levende, interaktive komponenter og muligheden for at påvirke oplevelsen samt en direkte kommunikation med dig er værktøjer, der får kunden til at vende tilbage og anbefale din forretning til andre. Den stive brochureside er ikke længere effektiv i tider med sociale medier og video alle vegne.

 

 

Websiden som aktiv medspiller i hele din forretning

Hjemmesiderne er en del af din markedsføring, men den kan være mere end det. Et typisk eksempel er E-handel, hvor kunderne bestiller direkte, og du får optimeret din logistik og forhandleromkostninger. Men hvorfor stoppe der?

Du kan spare på andet end lige lageret. Receptionspersonale, supportere, sælgere, og bogholdere kan spares for trivialiter med selvbetjening i forhold til opfølgninger (pakker, faktura), tidsbestilling (læge, tandlæge, sagsbehander, seminarer) eller teknisk support (prækvalificering, instruktionsvideoer, smart-search) osv.

Er du frisk indhenter du produktideer, -ønsker og -erfaringer gennem sociale medier oveni.

Hold brugeren vågen

Ovenstående systemer til selvbetjening og direkte konvertering kan godt koste lidt, men vil være en god investering i længden. Inden pungen kommer op, er der flere komponenter, du kan overveje, for at lade brugeren interagere med dit websted, sim hun dermed kommer til at holde mere af

  • Vejledere Beregnere: Aktiv hjælp til sammensætningen af produktpakker
  • Login: Særlige tilbud eller områder til faste kunder
  • Test/Quiz: Konkurrer med dig selv eller dine venner
  • Konkurrencer/Spørgeskemaer. Ofte med præmier
  • Afstemninger: Det er sjovt at se hvad andre mener - men endnu sjovere selv at give sin mening
  • Animationer, der reagerer på brugervalg: Lækrere brugerflade
  • Spil: Underbyg dit brand ved at lade brugeren lege med det
  • Mulighed for kommentar/debat. On-site forum eller via Facebook Pages
  • Nyhedsbreve og RSS feeds: Klassisk men vigtigt
  • Video / Podcasting / Audio: Brugerne gider ikke læse lange tekster
  • 360° Panorama med hotspots eller andre virtuelle verdener med dit produkt
  • Geolocation af forhandlernettet: Sparer opslag i Krak og ser moderne ud.

Det er bestemt ikke en fuldstændig liste, men lidt at starte på.

Hvis noget af det frister, så lad os tale om det.

Lange tekster, men…

Webbrugere gider ikke læse tekster, påstår jeg flere steder på dette websted. Alligevel skriver jeg alen langt.

Det er fordi, du kære læser er anderledes. Du vil gerne lære noget eller er ude på research.

Men som du ser, er webvideo på vej ind på mine sider også.

Læs mere om multimedie
Video, video

BEQ-WEB • info@beq-web.dk   • 28 90 69 69   • v. Ole Klintebæk   • Holmegårdvej 2   • 8270 Højbjerg